Publiceret: 17. august 2023 Læsetid: 10 min.

Udarbejdelse af skilteplaner i QGIS

Udarbejdelse af skilteplaner i forbindelse med vejarbejder, trafikomlægninger, events og lignende er en opgave, som ofte løftes i et GIS system. Med en tilpasset opsætning i QGIS kan arbejdet lettes ganske betydeligt.

Behovet

Typisk udarbejdes en skilteplan ved – på et passende baggrundskort, f.eks. et ortofoto – at indsætte de ønskede skilte med snap til og rotation i forhold til f.eks. vejmidter eller -kanter.

Når opsætningen er færdig, printes skilteplanen til PDF eller papir til brug for det videre arbejde.

Funktionaliteten

Den udarbejdede QGIS opsætning håndterer følgende:

  • Oprettelse af metadata for en skilteplan, før skilte placeres. Metadata indeholder:
    • Planens navn
    • En kort beskrivelse
    • Startdato for skilteopsætningen
    • Slutdato = dato for nedtagning
  • Der kan oprettes et ubegrænset antal skilte til den enkelte skilteplan.
  • Hvert skilt består af en forside og (optionelt) en bagside. Hver skilteside består af en hovedtavle og op til 2 undertavler.
  • Tavlevisningen er baseret på SVG-filer, som kan forstørres/formindskes uden tab af grafisk kvalitet.
  • Skilte kan autoroteres i forhold til ét eller flere linjelag (snaplag), typisk f.eks. vejmidter og/eller vejkanter.
  • Skilte kan også placeres uden tilknytning til et snaplag, og kan så roteres manuelt.
  • Den enkelte tavleopsætning kan forstørres/formindskes.

Når et autoroteret skilt ønskes placeret, indsættes et punkt på den linje, som det skal roteres i forhold til. I den efterfølgende dialogboks kan følgende justeres:

  • Angivelse af ønsket skilteplan
  • Rotationsvinkel (autoberegnes)
  • Retning ift. snaplinjens digitaliseringsretning
  • Offset fra snaplinjen
  • Tilvalg af dobbeltsidet skilt
  • Størrelsesfaktor (100 = standardstørrelse)
  • Angivelse af hoved- og undertavle(r) på for- og eventuelt bagside

Output

QGIS opsætning indeholder et antal plotlayouts, som kan anvendes, når skilteplanen skal eksporteres til PDF eller ud på papir.

Da der udelukkende anvendes standardfunktionalitet, kan plots også anvendes atlas-funktionen, hvis store skilteplaner skal printes over flere side.

Vil du vide mere?

QGIS opsætningen er udviklet i samarbejde med Aabenraa Kommune. Hvis du er interesseret i at høre mere og eventuelt selv arbejde med en kopi af opsætningen, er du meget velkommen til at kontakte mig.

© Copyright 2022 - Styrke 10 ApS